fbpx
Google AdsSEOWebsite

Padborg Dækcenter
– Vi gik over grænsen

26/05/2020
Sådan satte vi Padborg Dækcenter
cruise control

Padborg Dækcenter er en forhandler under kæden First Stop Danmark. Dækcenteret servicerer hele Sønderjylland og sætter en ære i kvalitetsarbejde til danske privat- og erhvervskunder såvel som internationale chauffører, der lægger vejen forbi på deres ruter igennem Danmark.
Hvad end der er behov for nye dæk og fælge eller reparationer på tungt maskinel, klarer Padborg Dækcenter opgaven.

Kunde
Padborg Dækcenter
Kontaktperson
Rasmus T. Lahrmann
Services
Google Ads, SEO, Website

Udfordringen: Behov for startkabler til hele pakken – web og marketing

Padborg Dækcenter havde behov for den store servicepakke bestående af en ny funktionel hjemmeside samt markedsføring af dén og dækcenterets services.

 

Derudover havde de et ønske om at annoncere målrettet til både danske kunder og internationale chauffører, for at udbrede kendskabsgraden. Denne type dobbeltannoncering stiller naturligvis krav til flere sproglag i samme løsning.

Løsningen: En flot WordPress hjemmeside, SEO og målrettede Google Ads kampagner

Fordi Padborg Dækcenter hører under First Stop Danmark, var det vigtigt at udvikle en hjemmeside med en klar overordnet afsender, men også plads til personlighed og specifikke services i fokus.

Vi har derfor skræddersyet en funktionel WordPress løsning på baggrund af First Stop Danmarks visuelle stil, men tilpasset alt indhold til Padborg Dækcenter som lokal specialist i biler, lastvogne og traktorer.

Siden er oprettet med unikt søgemaskineoptimeret indhold, målrettet virksomhedens vigtigste services.

Da SEO er kendt som en mere langsigtet strategi, har vi samtidig iværksat Google Ads kampagner for øjeblikkelige resultater.   

Ved at finde de rette danske og engelske søgeord, opnå en høj kvalitetsscore for annoncerne, segmentere nøje i målgruppen og ikke mindst bearbejde løbende data for bedre klikpriser og højere placering i Ads-hierarkiet, er Padborg Dækcenter i dag synlig for både danske kunder og internationale chauffører inden for geografisk rækkevidde.

Resultatet: 462% mere organisk synlighed og næsten 3000 eksponeringer!

Foruden at være kommet i besiddelse af en brugervenlig WordPress hjemmeside, har Padborg Dækcenter opnået en stigning i deres udvalgte søgeord på intet mindre end 462%!

Samlet set har 5 søgeord taget 349 skridt op af Googles SEO-rangliste, og skaffer i dag trafik fra potentielle nye kunder til dækcenteret.

Samtidig har det strategiske valg om skræddersyede Google Ads kampagner kastet næsten 3000 eksponeringer af sig fra danske og internationale kunder. Heraf er der kommet 415 klik direkte til relevante kategorisider med 35 konverteringer til følge! Med en gennemsnitlig konverteringspris på blot 70 kr. har Google Ads kampagnerne været et skolebogseksempel på value for money.

Sjældent har et servicecenters marketing-motor kørt så velsmurt!