SportActives.dk – i den gule førertrøje
S
portActives er en webshop med fokus på cykling, cykelpleje, kost og energi til det danske marked. Målgruppen er den aktive mand/kvinde der har fokus på en aktiv og sund livsstil med kvalitet og komfortabilitet i højsædet.
Der er stor fokus på bredden af udvalget, så kunderne kan få dækket alle deres behov et sted.
SportActives yder en god kundeservice og hjælper kunden til det rigtige produkt via en god rådgivning. Derfor skulle den nye webshop også give en god brugeroplevelse hvori webshoppen både skulle være hurtigere samt præsentere produkterne professionelt og informativt.
Den røde tråd hos SportActives bidrager til genkendelighed og kendskabsgrad.
Udfordringen: En ny webshop med knap 10.000 varer på kun 12 uger
De ønskede at få samlet deres digitale markedsføringsindsats et sted. Derfor påbegyndte vi et full-service samarbejde i starten af februar 2021. Via organisk og betalt annoncering heriblandt Facebook, Google Ads og nyhedsbreve har vi designet grafisk materiale tilpasset den nye webshop. Dette giver genkendelighed og en rød tråd i kundens digitale marketing.
“Jeg var egentlig ikke på udkig efter et nyt bureau-samarbejde, men den brancheindsigt og forretningsforståelse som Alpha Agency viste, gjorde mig nysgerrig. Vi har efter en god dialog frem og tilbage valgt at inddrage Alpha Agency i samtlige af vores marketingaktiviteter, ligesom de har designet og udviklet vores nye store webshopløsning. Vi er meget glade for det gode samarbejde, og kan allerede se resultatet af Alpha’s arbejde.”
– Michael Ohlsen, E-Commerce manager, SportActives A/S
Vores slagplan for en totalløsning
Vi gik til opgaven efter vores indledende snak med SportActives, med det synspunkt, at vi skulle have fokus på overskuelighed og brugervenlighed. Minimalistisk design og med fuld fokus på produktpræsentationerne og navigationen rundt på shoppen.
Samtidigt var det vigtigt for både kunden og os, at vi fik styr på alt fra webhotel, indløsningsaftale, fragt og varelager, så kunden kunne automatisere så meget som muligt.
Resultat: En skræddersyet webshop med fokus på de små detaljer
Vi haft stor fokus på de små detaljer på den nye shop og de features som kan øge konverteringsgraden. Det er de små deltaljer som differentierer SportActives fra andre webshops og skaber den perfekte brugeroplevelse for kunderne.
De små detaljer og den røde tråd bidrager til mersalg og en øget omsætning.
Derudover har vores nye SoMe-strategi bidraget med yderligere leads på webshoppen, hvilket har bidraget til en stigning i omsætning i henhold til sidste år på samme tid.